South East Asia 2006

Til alle jer som ofte gaar forgaeves herinde paa bloggen, uden at jeg har faaet skrevet noget i et stykke tid, er der mulighed for i kan tilmelde jer i hoejre side, og dermed faa en mail, naar der komme nye historier paa bloggen.

Mens jeg skal lave det haarde arbejde med at vedlige holde bloggen ligger Camilla paa stranden og drikker vores foerste kop, rigtige gode latte.

Der er endnu ikke gaaet saa lang tid at vi ikke ved hvor lang tid vi har vaeret vaek, men hvilken dag det er bekymre os ikke saerligt meget mere.
For 11 dage siden landede vi i den nye internationale lufthavn i Bangkok, som eftersigende skulle have vaeret under opfoerelse de sidste 10 aar, og skulle have staaet klar for 4 aar siden. Projektet har kostet i omegnen af 220 millioner US dollars. Fan sider er blevet oprettet saa der er mulighed for at man kan faa de seneste nyheder om lufthavnen hvis man synes det er spaendende!

Bangkok er som man har hoert en hovedstad..... Men ogsaa en by som man gerne hurtig vil ud af igen.
Ping Pong shows var umiddelbart ikke noget jeg havde hoert om jeg gik derfor i den overbevisning at det var et par thai ungers opvisning i hvordan man spiller hurtigt bordtennis, min mangel paa viden skulle den kloge Camilla nok rette op paa;-)
Maalrettet gik vi senere paa aftenen ned paa den beroemte Kao San rd, og vi var ikke kommet mere end 3 meter ind foer vi fik vores foerste Ping Pong show tilbudt. Vi slog til.
Fuld fart igennem Bangkoks gader sad vi nu ,forventningsfulde, i vores tuk tuk. Nervoest saa vi til at vi blev koert laengere og laengere vaek fra de oprindelig turist omraader.
Velankommet til denne lille sleazy bar i noget som lignede et industri kvarter, naaede vil lige at se en pige staa med en snor fyldt med barberblade.
De altid "venlige" thaier fik sat os ned og det naeste show startede. Om det var showet med hende som pustede med pusteroer, hende som havde en 8 meter lang blomsterkaede oppe i f...en eller hende som haeldte vand op og cola kom ud, som startede det hele skal jeg ikke kunne sige, men mystisk var det sgu.

4 dage fik vi alligevel brugt i Bangkok, billeder af kampvognene foran premierministerens palads naede vi lige at faaet taget inden at den nye regering blev sat ind, thai boksning staevne med et serioest braekket ribben og kaempe knock out blev det ogsaa.

Som jeg skrev bliver det hurtigt for meget at vaere i Bangkok, vi bestilte derfor et par billetter til en lille oe 250 kilometer vaek fra Bangkok, som hedder Ko Samet.
Det var ren afslapning og oel! Derfor ikke saa meget at berette herfra.

Pataya var naeste destination, og her er vi saa nu. Til trods for at vi kun har vaeret i ca. 24 timer kan det kun gaa for langsomt med at komme vaek herfra igen.
Camilla og jeg snakkede om at man ikke kan tage til Thailand uden at set den maerkelige by, at have set den form maalrettet higen efter MEGET unge thaipiger er sindsygt maerkeligt, men det fraholder ikke tusinder af baade aeldre og unge maend fra vesten, udelukkende at tage det Pataya for at opsoege dette.

I morgen rejser vi videre mod en lille by som ligger ca. 80 kilometer nord for Pataya som hedder Sri Racha. Herfra skal vi videre med baad til en lille oe som Ko Si Chang, hvor Camilla forhaabentlig kan faa hendes foerste proeve dyk.